“Ved Manila-mødet var det ikke så meget det aldrig før hørte, der udfordrede, men det, der var hørt før, blev til en ny udfordring.”
Sådan skriver Kai Kjær-Hansen, formanden for den danske Lausanne-gruppe, i sit bidrag til konferencen i Manila, der samlede over 3.000 kristne ledere fra omkring 170 lande. Han har ladet sig udfordre af nogle temaer fra Lausanne II i Manila og giver udfordringen videre i dansk sammenhæng.
John Stotts første bibeltime over Romerbrevet er gengivet i dansk oversættelse.
I bogen giver også nogle af de andre danske deltagere glimt fra den store evangelisationskonference på Filippinerne.
Endelig – men ikke mindst – findes den danske gengivelse af Manila-manifestet, som anbefales alle til nærmere studium. Kaldet til mission og evangelisation lyder her stærkt.
Bogen kan bruges i studiekredse. Den giver stof til eftertanke, inspiration og selvransagelse.
Josef Rabinowitsch (1837-1899) er en af de mest betydningsfulde skikkelser i den nyere jødekristendoms historie. I byen Kischinew i det sydvestlige Rusland dannede han i 1884 en jødekristen menighed, som han kaldte “Den nye pagts Israelitter”. Som Jesus-troende jøde fastholdt Rabinowitsch sin jødiske identitet. Det medførte nogle problemer, som også vor tids kristne jøder kender en hel del til.
Om Kai Kjær-Hansens bog udtaler dr. theol. Axel Torm, som i et langt liv har beskæftiget sig med forholdet mellem jødedom og kristendom:
“Jeg er dybt imponeret over den grundighed, hvormed der er gået til værks. Det er på høje tid, at der kommer en dybtgående undersøgelse af Rabinowitschs teologi og den messianske menigheds historie. Fremstillingen er så nøgtern og velbegrundet, at den må kendes af mange.”
Om sig selv sagde Rabinowitsch i 1888: “Jeg har to emner, jeg er optaget af: den ene er Jesus Kristus, og det andet er Israel.”
Bogen giver et indblik i den nyere jødekristendoms historie og forøger interessen for vor egen tids kristne jøder.
Shalom studiehefte 1 indeholder fire oplæg til drøftelse af temaet Jesus vor broder. Det giver et indblik i, hvordan ordet broder anvendes i GT og NT. Med det som udgangspunkt kan det vurderes, om det er rigtigt at kalde Jesus for vor broder – en betegnelse, nogle kristne stejler over. Vi møder en jøde, som betegner Jesus som broder, men ikke tror på ham som Messias. Vi stifter bekendskab med en anden jøde, der for hundrede år siden lancerede udtrykket “Jesus vor broder”, og som troede på ham som Guds Søn. Og vi får en fornemmelse af, hvordan vor tids Jøder for Jesus præsenterer Jesus for jøder. Studieheftet, der er skrevet af Den Danske Israelsmissions konsulent, Kai Kjær-Hansen, henvender sig både til kredse, der på forhånd er optaget af Israel, og til almindelige studie- og bibelkredse. For vor kristne tro har jødiske rødder.
Kai Kjær-Hansen har slappet af fra ræset herhjemme og i junglelandsbyen Wozi i Liberia skrevet om missionær-nybegyndere.På en uhøjtidelig måde og i en journalistisk stil kikker han om bag facaden på missionærerne Bodil og Jens-Arne Skjøtt og afspejler en personlig usikkerhed, som rører sig i dem.– Frustreret, ja! Tabt troen, nej!“Missionær – hvor de slanke palmer står” for venner af missionen, hvor tingene angribes på en lidt anden måde, end det er sædvanligt i bøger om kristen mission.Missionær-romantik kan hverken missionen, missionens venner eller missionærerne være tjent med.Forfatteren hævder, at en missionær, der ikke tør løbe risikoen for at gøre noget forkert, næppe vinder mange mennesker for Kristus. Han gør også gældende, at en ung kirke stadig væk har brug for både sorte og hvide gnist-tændere, men også for folk, som har cement i deres forkyndelse.
Fire studier fremlægges her som bidrag til Jesus-navnets historie hovedsagelig inden for en jødisk og hebraisk tradition.
Om Kai Kjær-Hansens personlige motiver for at beskæftige sig med Jesus-navnet skriver han bl.a. (fra introduktionen):
“1) Som dansk præst i Jerusalem i årene 1976-1978 forsøgte jeg at læse mig ind på den nyere tids jødiske Jesus-forskning. Min opmærksomhed blev da fanget af forskellige derogative epiteter, som tidligere i forskellige jødiske sammenhænge er blevet anvendt om Jesus, enten i forbindelse med Jesus-navnet eller som substitut herfor. I kombination med en interesse for den nytestamentlige kristologi blev opmærksomheden rettet mod Jesus-navnet som sådant i en jødisk og hebraisk kontekst.
2) I samtaler og prædikener på ivrit måtte et valg foretages mellem Jeshu og Jeshua. Den førstnævnte form havde jeg vænnet mig til gennem ulpanstudier samt forelæsninger på det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Den sidstnævnte form mødte jeg i kristne ivrittalende menighedssammenhænge.
3) En oplevelse ved Vestmuren i efteråret 1976 øgede nysgerrigheden for problemet. Her var jeg vidne til en person med amerikansk accent og påklædt som en “Johannes Døber” i heftig diskussion med nogle ortodokse jøder om Jesus. Samtidig med at denne person kunne spytte – og også gjorde det – når han på engelsk sagde “Jesus”, for kredsen omkring de diskuterende fandt ud af, hvad den pågældende person i øvrigt mente om denne Jeshua, bortset fra at han lagde afgørende vægt på forskellen mellem den engelske og den hebraiske navneform.”
Sekularisering er et brændende problem – også i Danmark. Emnet blev behandlet på Lausanne-bevægelsens missionskonference i Thailand 1980 og dokumentet herfra foreligger nu i dansk oversættelse.Dokumentet giver naturligvis ikke det eneste og endegyldige svar på, hvordan man når sekulariserede mennesker. Intentionen med dokumentet er primært at give inspiration hertil. – “Ikke en inspiration man ukritisk labber i sig, men som man vurderer og afvejer ud fra den situation, man lever i,” skriver Kai Kjær-Hansen, som selv deltog i konferencen, i introduktionen til selve dokumentet.Indholdet maner til eftertanke – men giver også værdifuld hjælp i det vigtige spørgsmål om, hvordan evangeliet når ud i en sekulariseret verden – også i praksis!
Lausanne-bevægelsens første konference blev holdt i 1974, hvorfra der bl.a. gennem den såkaldte Lausanne-pagt udgik en kraftig appel til mission. Ved en verdenskonsultation i Thailand i juni 1980 blev visionerne fastholdt.
3 milliarder mennesker – eller to tredjedele af verdens samlede befolkning – har aldrig hørt om Jesus. Disse mange mennesker forsøgte konsultationen at gruppere i stedet for at behandle dem som en forskelsløs masse. Af jordens milliard-hav udgør jøderne en del, nemlig omkring 14 millioner.
I denne pjece bringes ordlyden af dokumentet “Kristent vidnesbyrd over for det jødiske folk”, som var et af de dokumenter, der blev udarbejdet i Thailand. Pjecen rummer også en introduktion skrevet af lærer ved Menighedsfakultetet, Kai Kjær-Hansen, der deltog i konferencen i Thailand. Pjecen har desuden en studieplan, der gør den velegnet til brug i studiegrupper. Pjecen rejser en mængde spørgsmål, der vil føles vedkommende for enhver, der arbejder med at bringe et kristent vidnesbyrd til andre mennesker – hjemme og ude. Den vil ægge til modsigelse og til overvejelse af egne standpunkter og arbejdsområder. Den vil netop være et kald til at bringe et kristent vidnesbyrd til alle mennesker.
“De jødekristne i Israel i dag udgør en minoritetsgruppe. Selv kalder man sig ofte messianske jøder.Som andre små minoritetsgrupper har de messianske jøder deres specielle problemer og kampe. Intet ville være lettere end at lave historier tilsat en god portion sensation om de messianske jøders vilkår. Dette er ikke sigtet med denne bog. Sensationelle historier overlader vi til dem, der har taget ved lære af en vis form for ugeblads- og avisjournalistik, som beklageligt nok ofte lever af at fortælle sådanne historier om medmenneskers skæbne. Taberen bliver som regel medmennesket.Ikke sensation, men forhåbentlig en nogenlunde nøgtern information, der tager hensyn til det specielle miljø, de messianske jøder lever i, er sigtet med denne bog.”Med denne indledning fra de to forfatteres forord lægger bogen op til en saglig og engagerende behandling af emnet: Kristne jøder i Israel.Kai Kjær-Hansen har været dansk præst i Jerusalem fra 1976-78. Ole Chr. M. Kvarme har fra 1976 været præst for den lutherske menighed af kristne jøder i Haifa.Bogen er den første af sin art på dansk. Den udkommer samtidigt på norsk.
Forfatteren viser på en meget provokerende måde, hvordan Jesus i sand kærlighed tog imod netop de mennesker, “syndere”, som hans samtids lærde foragtede – men han accepterede ikke deres synd. Tværtimod! Han gav dem syndernes forladelse. Det har vi alle brug for – for vi er alle syndere.Jesus er altid intolerant overfor synden, netop fordi synden hindrer vi mennesker i at komme til Gud. Jesus vil frelse os – også dig – og føre os tilbage til Gud. Det sker ved i tro at tage imod hans ord – ved at få syndernes forladelse.
Jerusalem.Hellig by for jøder og muhammedanere. Hellig også for de kristne, fordi Jesu kors rejstes der. Korset stiller os i centrum af den kristne tro. Uden kors ingen kristendom.Kai Kjær-Hansen har opholdt sig som dansk præst i Jerusalem i et par år. Det præger denne bog, hvor inspirationen fra det myldrende, på én gang ældgamle og unge Jerusalem, er tydelig. Nutidigt og livsnært forkyndes betydningen af Jesu kors for mennesker af i dag.Kai Kjær-Hansen har skrevet flere bøger. Han er lærer ved Menighedsfakultetet i Århus.
Jesus og jul hører sammen.Egentligt er det jo helt vanvittigt, hvis man vil fejre jul uden at have med Jesus at gøre. Uden måske at have samme vrissende reaktion kommer man let til at ligne den mand, som var taget på juleferie i Det Hellige Land og blev vred over, at guiderne kunne finde på at læse juleevangeliet for gæsterne, før de skulle spise deres juleaftensmåltid.Hvilken fornærmelse, at han skulle konfronteres med juleevangeliet på en juleaften i julens land og julens by, Betlehem! Det stod vist ikke i guidernes regulativer!Med disse ord indleder den danske Jerusalem-præst, Kai Kjær-Hansen, denne julepublikation, som er skrevet i Det Hellige Land. Med temaer hentet fra juleevangeliet peger Jerusalem-præsten på en enkel – men usentimental – måde på julens centrale indhold. Krybben er tom. Barnet er væk. Voksfigurerne eller eller oliventræsfigurerne illustrerer så lidt. Men hvad voks ikke kan, kan evangeliet om Jesus: smelte menneskehjerter, der ofte er så hårde som granit.Aldrig mere jul udgør en forfriskende nyhed blandt julens mange brogede publikationer.
Guru-trip og Jesus-virkelighed er to centrale temaer i denne bog.Forfatteren bruger ordet “trip” som udtryk for en koncentration om menneskers egne oplevelser og en jagt efter lykke i denne tilværelse. Det er selvforløsningens vej.Modsætningen hertil er den sande virkelighed, der fører mennesker bort fra den menneskecentrerede vej til den levende Guds tanker med mennesker.Gennem en aktuel nutidsanalyse af menneskers religiøse søgen, en beskrivelse og vurdering af de centrale temaer i guru Maharaj Ji’s lære og en gennemgang af Jesu titler – Menneskesønnen, Herrens lidende tjener, Guds søn og Herren – afslører forfatteren de faktiske og dybe forskelle mellem guru Maharaj Ji og Jesus Kristus.Hensigten med bogen er således ikke kun en afsløring af gurubevægelsens lære, men dybest set et forkyndende opgør med den.Kai Kjær-Hansen har en sjælden evne til ud fra Bibelen at vurdere nutidens religiøse bevægelser. Det går som en rød tråd gennem hele bogen, at valget står mellem religionerne og Kristus, mellem menneskers tanker om Gud og Guds tanker om mennesker.I dette valg står ikke bare guru-folket og Kristus-folket, men ethvert menneske.
Jesusskikkelsen har i dag manges interesse. Man er optaget af ham – man har fået sympati for Jesus.Men hvilken Jesus er det, sympatien gælder? Er det Ny Testamentes Jesus, eller er det ens egen Jesus, bestemt af fordomme og/eller egen ønsketænkning?I denne aktuelle bog foretages en nøgtern vurdering af Jesus-sympatiens forskellige udslag. Den appellerer til at gøre op med fordomme og vrangforestillinger angående Jesus og kristendom. Den er klar forkyndelse af Jesus Kristus, som han virkelig er, og henvender sig til alle, som ønsker at se sandheden i øjnene.
Livet er meningsløst, desperat, et helvede – sådan siger mange.Bibelen, Guds ord, siger det samme, men vel at mærke, når livet leves uden Jesus Kristus.“Kristus i en desperat verden” er en aktuel nyhedsanalyse, der stærkt understreger det kristne budskabs altafgørende betydning som eneste vej ud af desperationen.
Hvem var Jesus? Var han genial eller religionsstifter? Den første socialist, solidarisk med de undertrykte? Eller ville han være morallærer og etisk forbillede? Måske bare en stakkels religiøs fantast?– eller var han mennesket som var Gud?Hvad enten man er negativ eller positiv over for Jesus vil dette hæfte være en tilskyndelsen til at lægge ens forudfattede meninger til side for at se, hvad den bibelske tekst selv siger.